Hvad er der sket på havnen siden generalforsamlingen 2010.

 

Havnebassin.

Vi er færdige med de umiddelbare reparationer af inventaret i havne bassinet for dette forår. Der vil komme flere når sæsonen er slut, som vi har aftalt det med vores entreprenør. De starter på den nye bro i efteråret, så den står klar til sæsonen 2011. Der er etableret en række nye pæle en del af dem skal skiftes til efteråret, de vil kun være midlertidige løsninger, nogle er for korte eller af anden type m.m. det tilpasses til vinter. Der er udskiftet et stykke af broen, det ikke kunne betale sig at reparere det ødelagte, derfor tog det 4 dage længere at blive færdig. Sådan er det, når der bliver taget hul på noget, kan man først rigtig se skaden, eller man finder ud af, at det måske ikke er så slemt alligevel.

Havneudvalget har gennemgået hele havnen og har lavet en liste, som de vil benytte til at prioritere de fremadrettede arbejdere vi skal i gang med at lave i årene fremover. Der er en række reparationer som umiddelbart er sat i gang.  Målet er at vi sikre en vel vedligeholdt havn, så hvis du har kendskab til ting som trænger til en kærlig hånd, så gør det selv eller sig det til havneudvalget. Jeg har forespurgt hos kommunen hvornår de udfører den lovede reparation af spunsvæg, jeg har ikke hørt noget endnu !

 

Nyt havneudvalg.

Mit forslag blev besluttet på generalforsamlingen, det betyder at der skal vælges et nyt havneudvalg.  Processen med større indflydelse er sat i gang. Jeg håber at der er en række personer som ønsker at være med til fremadrettet at få havnen til at være et hyggeligt sted at komme samt at være medvirkende til at vise, efter lejemålet med VDA er ophørt, kan de drive havnen videre i en ny forening. Det er dog en lang proces. En række personer i det nuværende havneudvalg vil stadig gerne være behjælpelige i og omkring det nye havneudvalg. Det er vigtigt at vi fastholder en rigtig god stemning på havnen fremadrettet, så går alting lettere.  Det nye havneudvalg vil være dem der prioritere de respektive vedligeholdsopgaver og den fremadrettede drift.

 

 

Ny forening i Masnedsund havn.

Der er kommet en ny forening som jeg ikke kender så meget til endnu, det kommer nok. Som jeg kan forstå det er de godt i gang med at sætte VDA i miskredit hos Vordingborg kommune. Jeg har talt med politikere m. flere. Ud fra de samtaler og skrivelser kan jeg se og høre at de må være fejlinformeret. Det må vi prøve at rette op på, men det er altid svært at komme bagefter når der er sagt noget forkert, det hænger altid fast på den ene eller anden måde. Jeg vil håbe at vi fremadrettet kan holde os til det faktuelle og ikke selv finde på som det passer os bedst, det vil jeg i hvert fald gøre som jeg hele tiden har gjort.

Hvis der er nogen der er utilfreds så kom og sig til med det samme !!!  Der er ingen der har kontaktet mig direkte, jeg er blot blevet informeret omkring at der er nogen der er utilfredse rundt omkring, men de burde sige det til havneformanden med en direkte klage, hvis de ikke vil gøre det til den nuværende havneformand så til mig eller bestyrelsen.

VDA lejekontrakt med Vordingborg Kommune.

Til jeres orientering er der nogle af de ekskluderede medlemmer, som har klaget til kommunen over at de ikke har ret til at være på VDA ejendom, som faste lystsejlere. Det har betydet at kommunen har truet med at opsige lejeaftalen. Kommunen mener at alle borgere skal have lov til at lægge deres båd på VDA ejendom, uden at de behøver at være medlemmer. Det kan måske være en fornuftig tankegang! fremadrettet, men som det er nu er det VDA, der ejer alle broer, bygninger m.m. Der er et sæt vedtægter som kommunen altid har haft viden omkring, samt accepteret, de er tidligere tilsendt sammen med takstfastsættelsen, som krævet i lejeaftalen. I lejeaftalen står der direkte hvem der har ejendomsretten og hvem kommunen kan anvise pladser, det er erhvervsfartøjer, ikke lystsejlere m.m..

VDA betaler leje for arealet til kommunen, VDA har betalt for alle bygninger, broer m.m. undtaget i forbindelse med kommunens store havneprojekt. Der blev udført et mageskifte på jord, hvor kommunen udførte en række ting, men det var en del af havneprojektet. Kommunen mangler stadig at udskifte spunsvæg som aftalt, det var behandlet politisk og godkendt.  VDA har et regulært lejemål med ejendomsret som enhver anden lejer på havnen. Der ligger forskellen.

Sagen er principiel, så den bliver behandlet i forskellige organisationer, der berøres ved noget meget væsentligt for alle foreninger i Danmark. Danmarks Idrætsforbund og Flid jurister arbejder på den sag nu.

Det er noget rigtig skidt at vi skal til at have alle de slagsmål, det kommer til at koste rigtig mange penge til jurister og revisorer, omkostninger som ikke er nødvendige. Der kun er brugerne af havnen til at betale, så det går ud over fællesskabet, at de få laver ballade for de mange.

 

Hvis det viser sig på sigt at der skal åbnes for andre brugere af havnen, som ikke skal være medlem af VDA vil det få betydning for de fremadrettede beslutninger og investeringsnøgler.  Vores mål har været at finde nogle finansieringsformer, som går udover VDA lejekontraktens udløb, med forventning om at der kan gives en kommunegaranti til den nye forening, som så efter 2017 kan starte som en ny forening med egne bygninger og broer m.m. uden at de har haft penge ud af lommen.  Det måtte efter mit synspunkt være det bedste, det er jo også derfor VDA har truffet de beslutninger på generalforsamlingen, så havnen kunne fortsætte uden VDA efter lejekontraktens udløb. Det ved alle I der var på generalforsamlingen.

 

Jeg håber at tingene falder til ro efter at der kommer de rigtige ting frem på bordet.  Jeg ønsker ikke alt den negative debat. Jeg er tvunget til som formand at varetage VDA interesser, men der må da ikke være nogen tvivl omkring min vilje, til at finde løsninger, hvis I ser tilbage på de tiltag og beslutninger der er gennemført, blot der var nogle mennesker der ville være lidt tålmodige og arbejde på sagen frem for gammelt nag.         Jeg sagde da jeg blev valgt at jeg så frem ikke tilbage.

 

Det er dræbende for en forening med gammelt nag frem for fremsynethed.

 

Hvis der er nogle spørgsmål eller kommentarer så ring eller skriv til mig

 

Med venlig hilsen

 

Finn Hemmingsen

22603800 eller  finn@fam-hemmingsen.dk